Jeg er sprunget ud som akvarelmalerinde. En mindre dygtig en af slagsen, bevares.
Det er lidt ligesom at skulle lære at tegne igen, så bom bom, der bliver produceret meget ragelse.
Jeg sidder i skrivende stund som så mange andre og kigger ud på et ustyrligt snelandskab, men da jeg jo også sidder midt i skoven, er det faktisk pænt. I Københavnstrup glemmer jeg tit at sne ikke nødvendigvis er lig med ondskab. Når først man har overvundet den uendelige række af fyldte - eller ikke eksisterende - 5A'ere, aflyste togrejser og manglende hjernekapacitet fra DSB's side, så når man alligevel ud til en del af verden, hvor man kan sætte pris på dette hvide snask.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar